Sider

tirsdag den 14. juli 2015

Orlando here we come

Så er vi endelig på vej mod vores destination og kan starte ferien - sådan rigtigt.
Vi ankom til lufthavnen i Amsterdam kl cirka 06.00 i morges for at finde ud af at der var sket en fejl og der var ikke booket billetter til os. Så i en time stod vi med usikkerheden om at skulle have en nat mere på Schiphol hotel.
Men det lykkedes heldigvis for personalet at få booket billetter til et fly til Atlanta. Der skal vi vente godt 4 timer inden vi flyver videre til Orlando i Florida.
Selve flyveturen er præget af episoder med ret voldsom turbulens, hvor selv personalet bliver bedt om at fastspænde sig.
Vi har fået noget godt at spise og har hver især fået udleveret pude + tæppe, samt høretelefoner til vores lille fjernsyn. Der er skærm til hver enkelt sæde med et godt udvalg af film, serier og spil til alle aldre.
Jeg har set Disneys Cinderella, som for ikke så længe siden kørte i biografen i Danmark. Den er meget sød og flot lavet, men så er det vist også det.
I følge kaptajnen er der godt en time til at vi lander i Atlanta. Det bliver nu også godt at komme ud og strække benene. Vi har været mere eller mindre fastspændt på vores sæder pga turbulens, som er tiltagende. Vi skal forvente at det kun bliver værre fra nu af indtil at vi lander. Det føles indimellem som en tur i en rutsjebane i tivoli.
Så er vi kommet til Atlanta. Og her fortsatte problemerne. Der var ikke booket billetter til Orlando til os og Lienettes kuffert mangler! Det er lidt svært at blive ved med at bevare gejsten. Men det lykkedes at finde billetter til klokken 16.00. Så håber vi bare at Lienettes kuffert møder os i Orlando.

2 kommentarer: