Så er vi ankommet til New Orleans. Dog en dag før end planlagt.
Vi skulle have besøgt Lafayette, men pga et skyderi med dræbte og sårede valgte vi at tage direkte hertil.
Det har så givet os en ekstra nat, hvor vi har indlogeret os på et dejligt hotel Holiday Inn på 15. sal. Sikke en udsigt vi har. Det er helt fantastisk efter at det er blevet mørkt med alt lyset fra byen.
Vi har været nede i det franske kvarter efter aftensmaden. Om aftenen er der liv og glade dage, mest henvendt til det voksne publikum.
Her finder du alle slags mennesker - hovedsageligt negere, hjemløse, tiggere, menneskelige statuer, homoseksuelle, transseksuelle, politi, udklædte mennesker og sidst men ikke mindst alle beboerne i området, som kaster halskæder ud fra deres altaner.
Vi sov lidt længere i dag. Stod op og gik ned i det franske kvarter, som er helt anderledes i dagslys.
Det var vanvittig varmt at gå rundt dernede, så efter et par timer gik vi ind på et museum med insekter og sommerfugle. Det var interessant og imponerende at se alle de forskellige krible krable dyr.
Efter museet tog vi tilbage og hentede vores bil og skiftede hotel. Vi skulle først være ankommet i dag, så var nødt til at finde et anet sted at sove indtil at vi kunne komme ind på dette lækre hotel. Hyatt Regency hedder det og er 4 stjernet med alt hvad man kan drømme om. Samt kæmpe pool på taget på 5. sal.
Vi bor på 21. etage og det er faktisk en udfordring for mig i forhold til at jeg er højdeskræk. Elevatorerne er lavet med glas, så man rigtig kan få det hele med når man kører op/ned. Jeg er sikker på at jeg styrter ned hver gang. Jeg kan ikke kigge ud når jeg står ved kanten / vinduet. Så alle billeder er taget på behørig afstand.
Klokken 18. 15 blev vi hentet af en bus, som kørte os ud til the Honey swamp hvor vi skulle ud at se alligatorer.
På vejen der ud kørte vi forbi East New Orleans, som er det område der blev hårdest ramt under hurricane Kathrina.
Det var helt fantastisk at opleve alligatorer på tæt hold i deres miljø. Vi sejlede ud inden det blev mørkt og var tilbage da det var helt mørkt. Det eneste negative var ædegildet for andre dyr derude. Vi blev bidt af myg i stor stil, men det må forventes i en sump i mørket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar