Storm - det danske vejr

Allan

Bodil

Carl

Dagmar

Egon

Freja

Gorm i et glas vand

Mis-take

Jeg er så irriteret på katte - eller rettere sagt kat - lige nu.
Snuggi - en af vores killinger - udfordrer mig maksimalt lige pt.
Natten til i går vågnede jeg ved at flere ting fra mit natbord røg på gulvet. Snuggi havde nemlig fået den geniale ide at ville hænge i min lampe, som står på bordet.
Da det er et ret lille natbord udløser det nærmest en domino effekt. Lampen skubber til bøgerne, som forårsager at mine briller ryger på gulvet (de ligger altid på bøgerne) og får derefter et slag af de bøger, som ryger ud over kanten. Mit astmamedicin flyver af h....... til, da det er i en lille rund beholder. Sådan godt klaret Snuggi. Det var nattens underholdning.
Nu er jeg så lige vågnet ved et nyt larmende moment fra Snuggis side. Denne gang har hun skubbet et gammelt arvestykke fra min farmor på gulvet. Denne er nu gået i 3 dele.
Nu er det ved at være tid til en kammeratlig snak om dit og mit! Du er en god kat, men du presser katte græsset en tand for hårdt!

Ældre mennesker og deres mobiltelefoner

Jeg elsker simpelthen ældre mennesker og deres mobiltelefoner.
Ikke fordi at jeg vil gøre grin med dem, for syntes det er så godt at de også har dem.
Men kom forbi denne ældre dame, hvis mobiltelefon ringer. Hun tager den hurtigt op af lommen, kigger på skærmen - for derefter at vende sig om og kigge op på en lejlighed i en boligblok. Jeg tolker det som om at vedkommende der ringer til hende bor her.
Damen svarer MEGET højt; nærmest råbende ind i mobiltelefonen, mens hun stadig kigger på lejligheden. Jeg ved ikke om hun prøver at tale så højt for at beboeren i lejligheden skal kunne høre hende. Jeg mener, damen med mobilen står på fortovet og den anden er jo helt oppe i sin lejlighed 😀

En nat som lastbilchauffør

Jeg er ude at køre lastbil med min far, min mor og søster. Jeg kører lastbilen. Men da jeg ikke rigtig kan finde ud af det overtager min far. Han har dog glemt sine briller, så jeg er nødt til at køre lastbilen.
Vejen er pludselig blokeret af diverse - en gul traktor, småkager og hunde.
Jeg forsøger at bakke tilbage,  men en anden traktor blokerer vejen.
Pludselig er der noget der tæller ned fra 5.              5 . . . 4 . . . 3 . . . 2 . . . 1 . . . 

Traktoren bliver forvandlet til en væg af gule legoklodser, der som et tæppe falder ned mod gulvet. 

Vi står alle 4 midt i en kæmpe hal, på et eller andet podium, omgivet af mennesker.
En mand begynder at tale i en mikrofon om min fars missioner som soldat og at alt omkring os i hallen er for at ære og takke ham.
Der bliver kørt en masse farvestrålende kasser frem fulde af skruer og strømper. Der er mange kasser med almindelige dagligdags ting i. Det er takkegaver til min far for et veludført arbejde gennem mange år.
Min far - og især jeg - er skuffede over gaverne. Men far siger blot - det er typisk den danske stat!

At flyve med KLM er fedt - sikke et udvalg af film

Vi er ved at være klar til afgang fra Atlanta. Klokken er 22.00 amerikansk tid.
Jeg er ved at se udvalget af film igennem og må da nok konstatere at jeg får svært ved at få sovet.
Udvalget er blandt andet:
American Sniper, Fifty Shades of Grey, Night At The Museum - Secret Of The Tomb, Queen And Country, Seventh Son, Still Alice, The Hobbit - The Battle Of The Five Arms.
Det er nok dem jeg skal have set mest muligt at hvis jeg kan. For det er alle sammen film, jeg rigtig gerne vil se.

Ankommet til Jacksonville

Efter at kørt en lang og varm tur på 1000 km er vi ankommet til Jacksonville.
Vi er 250 km fra Orlando, hvor vi skal flyve til Atlanta. Fra Atlanta til Amsterdam og så hjem til Danmark. Det bliver nu godt at komme hjem igen.
Vi er tjekket ind på dette sidste hotel. Udadtil er det egentlig meget godt. Men følelsen af at gå i seng og det hele kribler og krabler er lidt anstrengende. Der er ingen insekter at se, men er næsten 100 procent sikker på at de er der. Så har rullet mig ind i mit lagen og ligger oven på et mere.
Jeg glæder mig til at komme hjem i min egen seng, drikke et glas mælk og få en rugbrød med leverpostej. Efter mere eller mindre at have levet af cola, hvid brød og andet usundt - som er det mange lever af jer - trænger jeg til noget ordentligt at spise. Bemærk venligst den "lille" cola på billedet. Jeg kunne ikke holde om den med en hånd.
Jeg ved ikke hvad vægten siger, men tvivler på at den står der hvor den gjorde før USA.

Så er det farvel til New Orleans

De tre dage vi har været her har været fantastiske med masser af sjove oplevelser.
Det er virkelig en by med fest og farver. Som skrevet i et andet indlæg er der alle typer mennesker her. Jeg kan dog se at der er mange hjemløse, samt tiggere nærmest uanset hvor man er.
Det er sørgeligt at se den ene efter den anden ligge mere eller mindre bevidstløse i en port eller på fortovet.
Jeg har hørt mange historier om hvorfor vedkommende netop skulle have penge. Den værste var dog den unge pige, som pludselig dukkede op. Hun var netop kommet ud af fængslet efter at have afsonet 10 år. Nu stod hun på gaden uden et sted at gå hen og havde ingen penge til mad.
Ingen har dog fået penge, da vi så hurtige kunne få brugt vores sidste feriepenge på at forære dem væk.
Imorgen tidlig sætter vi kursen mod Orlando. Det er tid til at rejse hjem til Danmark og regn og blæst.
Vi kunne godt vænne os til at være I dette klima - selvom ar det er meget varmt og meget fugtigt.

New Orleans

Så er vi ankommet til New Orleans. Dog en dag før end planlagt.
Vi skulle have besøgt Lafayette, men pga et skyderi med dræbte og sårede valgte vi at tage direkte hertil.
Det har så givet os en ekstra nat, hvor vi har indlogeret os på et dejligt hotel Holiday Inn på 15. sal. Sikke en udsigt vi har. Det er helt fantastisk efter at det er blevet mørkt med alt lyset fra byen.
Vi har været nede i det franske kvarter efter aftensmaden. Om aftenen er der liv og glade dage, mest henvendt til det voksne publikum.
Her finder du alle slags mennesker - hovedsageligt negere, hjemløse, tiggere, menneskelige statuer, homoseksuelle, transseksuelle, politi, udklædte mennesker og sidst men ikke mindst alle beboerne i området, som kaster halskæder ud fra deres altaner.

Vi sov lidt længere i dag. Stod op og gik ned i det franske kvarter, som er helt anderledes i dagslys. 

Det var vanvittig varmt at gå rundt dernede, så efter et par timer gik vi ind på et museum med insekter og sommerfugle. Det var interessant og imponerende at se alle de forskellige krible krable dyr.

Efter museet tog vi tilbage og hentede vores bil og skiftede hotel. Vi skulle først være ankommet i dag, så var nødt til at finde et anet sted at sove indtil at vi kunne komme ind på dette lækre hotel. Hyatt Regency hedder det og er 4 stjernet med alt hvad man kan drømme om. Samt kæmpe pool på taget på 5. sal.

Vi bor på 21. etage og det er faktisk en udfordring for mig i forhold til at jeg er højdeskræk. Elevatorerne er lavet med glas, så man rigtig kan få det hele med når man kører op/ned. Jeg er sikker på at jeg styrter ned hver gang. Jeg kan ikke kigge ud når jeg står ved kanten / vinduet. Så alle billeder er taget på behørig afstand. 

Klokken 18. 15 blev vi hentet af en bus, som kørte os ud til the Honey swamp hvor vi skulle ud at se alligatorer. 

På vejen der ud kørte vi forbi East New Orleans, som er det område der blev hårdest ramt under hurricane Kathrina.

Det var helt fantastisk at opleve alligatorer på tæt hold i deres miljø. Vi sejlede ud inden det blev mørkt og var tilbage da det var helt mørkt. Det eneste negative var ædegildet for andre dyr derude. Vi blev bidt af myg i stor stil, men det må forventes i en sump i mørket.

Houston

Så er kufferten pakket igen. Den er proppet til bristepunktet og vi har en uge til at vi skal hjem til Danmark.
Det har været nogle fantastiske dage hos Frida, hvor vi har været sammen med en stor del af den amerikanske familie.
Vi har været ude at sejle i speedbåd og fik vind i håret. Vi har set Buddy Holly museet og the national heritage museum (om hvordan folk levede, da de kom til Texas).
Vi har set et vindmølle museum og spist på the Cattle Baron, hvor vi fik den store steak vi drømte om.
Efter 10 timer i bilen i 42 graders varme er vi ankommet til Knights Inn i Houston. Jeg er nødttil at sige at jeg ikke er imponeret  - overhovedet.
Gangene på hotellet minder mest af alt om kulisserne i en gyserfilm. Området er ret scary. Jeg vil ikke virke fordømmende, men bryder mig ikke om at gå fordi en flok mennesker, som sidder og hænger i den snuskede opgang til vores værelse.
Området bærer præg af kriminalitet i form af smadrede biler og politiets sirener - ret ofte.
Der er en ting mere, som vores agent fra rejsebureauet får at vide når vi kommer til Danmark igen.
Vi er så tæt på Houston som vi håbede på, men hvad hjælper det når vi ikke tør gå ud når det er mørkt.
Da vi ankom her cirka kl 19.00 gik vi ned og hentede kinesisk take away, som vi tog med på hotellet inden mørkets frembud.
En anden ting; Det er mystisk med dette såkaldte hotel - det er ikke markeret med noget skilt. Det virker til at flere af værelserne er private boliger. Poolen, som hører til hotellet og lukker kl 20.00 anvendes af beboerne efter lukketid!
Måske det er mig der er galt på den - jeg ved det ikke.
Startede dagen med morgenmad på en spansk diner. Det bedste morgenmad til dato her.
Derefter tog vi bussen til downtown Houston. Vi blev ret hurtigt enige om at tage en taxa hjem, da vi ikke ville kunne finde busstoppestedet igen.
Efter at have gået rundt i en times tid og set på de gigantiske skyskrabere tog vi en taxa til downtown Aquarium. Det var en kæmpe oplevelse for os alle tre.
Der var fisk og slanger i alle størrelser, samt et kæmpe hajbassin, som vi kørte under i et lille tog.
Der var et stort bassin hvor man kunne røre/fodre stingrays. De var meget sociale og den største søgte opmærksomhed i en sådan grad at den ofte var oppe og sprøjte vand på publikum. Det er noget meget flotte fisk og de er utroligt bløde at røre ved.
Vi spiste aftensmad inde imellem alle fiskene på en restaurant indrettet omringet af de store akvarier.
Vi tog en taxa hjem til hotellet. Det var midt i myldretiden. Det må være en udfordring at vente på at komme ud af Houston efter arbejde. Det var en 10-sporet vej og ind imellem holdt trafikken stille.
Men takket vores chauffør kom vi i en expres bane og uden om den værste kø.
Da vi kom tilbage på hotellet gik vi direkte i poolen og fik os en god snak med flere af områdets beboere. Selv ejeren af hotellet var med i poolen. (Han rendte for øvrigt også rundt i pyjamas i lobbyen i formiddags).
Det er ikke så slemt at være her som først antaget. Men det er ikke det bedste område. 1. sal på hotellet anvendes hovedsageligt af prostituerede og så videre. Men de generer ikke os. Det har som sagt ikke været slemt, men vi kommer ikke tilbage hertil.

Barnes and Noble

Jeg har i dag været i Barnes and Noble. Jeg har aldrig set så stor en boghandel - den var i 2 etager. Det var himlen med alle de bøger. Jeg kunne sagtens have brugt feriepengene derinde, da bøgerne var så billige i forhold til Danmark.
Udover bøger var der en stor afdeling med legetøj, samt en med film og musik.
Der var også en café inde i butikken. Det er åbenbart meget brugt at tager derned og spise inden man handler. Der er store lænestole hvor man kan sidde og læse.

Familie besøg i Lubbock

Så forlader vi Abilene. Det har været skønt med et døgn, hvor alt er gået godt. 

Turen til Lubbock gik også uden problemer. Det var en skøn tur med masser af flot natur. Der var utrolig mange oliepumper det meste af turen.

Vi ankom til Lubbock kl cirka 13.00. Vi har talt en masse. Vi fik alle 3 nogle meget flotte gaver af Frida. Derefter fik vi kaffe og hjemmebagt zucchini. 

Vi har siddet ude i den dejligste lille have når vi kunne holde varmen ud. Når det blev for meget var der heldigvis dejlig køligt inde med aircondition. 

Til aftensmad fik vi chicken pot pie, super lækkert. Minder lidt om tarteletter, men så alligevel ikke. 

Vi spiste dessert på terrassen, mens vi så solnedgangen.

Afgang til Abilene

Det starter godt. Jeg er lige blevet kontaktet af min bank. De har spærret min dankort, da der har været usædvanligt mange transaktioner inden for kort tid. Men det skal ikke ødelægge dagen.
Det har været en helt fantastisk tur gennem det "rigtige" Texas i western stil.
Det skal opleves og kan næsten ikke beskrives med ord.
Vi er ankommet til Best Western i Abilene cirka kl 1530. Vi gik direkte op og skiftede til badetøj og så i poolen.
Nu er vi så småt klar til at tage på en mexicansk restaurant, som Lienettes kusine har anbefalet os at besøge.
Forøvrigt så er is- og sodavandsautomater at finde alle steder.

Walmart

Sidder og venter på taxa, som skal køre os til Walmart. Det glæder jeg mig til.
Jeg har store forventninger til det. Jeg har hørt at det skulle være stort.
Okay underligt - taxachaufføren har sit barn med i bilen og der er intet taxameter. Men den er god nok, for hotellet har bestilt den til os.
Okay det var ikke kæmpestort. Men de har da alt derinde. Det er meget billigt at handle derinde. Dog er de sunde varer noget dyrere end de usunde. 
De usunde varer findes overalt og sælges i store mængder. Som donuts, færdigretter til morgen - middag - aften. Det skal opleves - kan ikke beskrives. Det findes fra helt lille emballage til meget stor emballage.
Fik for alvor set hvor stor USAs mangfoldighed er. Tykke, tynde, høje, lave, goth, amish (vi så indtil flere), bikere osv. Vi mødte en meget gæstfri ældre dame, mens vi ventede på taxaen. Hun stammer fra Tyskland,  men har boet i USA siden 1960. Da vores taxa var forsinket fik hun ondt af os og inviterede os med hjem for at bade i hendes pool. Vi takkede pænt nej, men sikke et tilbud til fremmede mennesker. Hun var så glad for at snakke med nogen hjemme fra at vi alle fik et stort kram.
Nu er vi tilbage med vores indkøb: køletaske til bilen, legetøj til Oscar  (han brugte feriepengene på Mindcraft), madvarer, drikkevarer, 12 donuts for knap 30 kr og lidt slik og chips.

Efter at have tømt Walmart tog vi samme taxa retur til hotellet.