Jeg er så irriteret på katte - eller rettere sagt kat - lige nu.
Snuggi - en af vores killinger - udfordrer mig maksimalt lige pt.
Natten til i går vågnede jeg ved at flere ting fra mit natbord røg på gulvet. Snuggi havde nemlig fået den geniale ide at ville hænge i min lampe, som står på bordet.
Da det er et ret lille natbord udløser det nærmest en domino effekt. Lampen skubber til bøgerne, som forårsager at mine briller ryger på gulvet (de ligger altid på bøgerne) og får derefter et slag af de bøger, som ryger ud over kanten. Mit astmamedicin flyver af h....... til, da det er i en lille rund beholder. Sådan godt klaret Snuggi. Det var nattens underholdning.
Nu er jeg så lige vågnet ved et nyt larmende moment fra Snuggis side. Denne gang har hun skubbet et gammelt arvestykke fra min farmor på gulvet. Denne er nu gået i 3 dele.
Nu er det ved at være tid til en kammeratlig snak om dit og mit! Du er en god kat, men du presser katte græsset en tand for hårdt!
onsdag den 30. september 2015
Mis-take
Abonner på:
Kommentarer (Atom)